Muskler

                                          Kroppens muskler

Tværstribet muskulatur

Tværstribet muskulatur, er under bevidsthedens kontrol. Musklerne er hæftet til knoglerne via sener. Når musklerne gennem nervesystemet får besked, vil de trække sig sammen og ved hjælp af leddenes bevægelighed skabe bevægelse af skelettes knogler. Ønsker man at bøje albuen, sender hjernen et signal til biceps-musklen om at trække sig sammen. Ønsker man at strække ud i albuen, giver hjernen signal til biceps om at slappe af. Musklerne på for- og bagsiden af et led vil altid samarbejde om en bevægelse. Så derfor vil triceps-musklen på bagsiden af overarmen trækker sig sammen. Musklen, der udfører bevægelsen kaldes agonisten, mens musklen på den modsatte side kaldes antagonisten.
I en bevægelse er der således muskulær aktivitet i musklerne – mest i den muskel, der udfører bevægelsen, men også i antagonisten for bl.a. at stabilisere leddet.

Glat muskulatur

Den Glatte muskulatur, som dem vi har i hjertet og i fordøjelseskanalen, fungerer normalt uden for vor bevidstheds kontrol. Den betegnes for den glatte muskulatur fordi den mangler det tværstribede mønster.

Fakta om muskler

1.
Den enkelte muskel er opbygget af muskelceller, som også kaldes muskelfibre. Muskelfibrene ligger i bundter og er omgivet af en membran, som også står i kontakt med det indre af musklen. Selve muskelfiberen indeholder nogle sammentrækkelige tråde, der kaldes for myofibriller. Udover selve muskelfibrene findes også cellekerner og mitokondrier inde i muskelfiberen. Det er små ’kraftværker’, hvorfra muskelcellen får energi til sammentrækningen.

2. Mennesket har to typer muskelfibre. Den ene type muskelfibre kaldes de røde, fordi de indeholder store mængder af stoffet myoglobin, som binder ilten. Denne type muskelfiber er omgivet af mange små blodkar, som kaldes kapillærer. Det betyder, at den har en god forsyning af ilt og næringsstoffer, som medfører, at den kan arbejde i lang tid. Men den kan ikke udvikle en stor muskelkraft. Denne type muskelfiber benytter sig primært af den aerobe energiomsætning. Den kaldes også for type I.

3. Den anden type muskelfibre kaldes for de hvide eller type II. De indeholder meget mindre myoglobin og ikke så mange kapillærer. Det gør dem mindre udholdende, men til gengæld kan de udvikle større muskelkraft end de røde muskelfibre. Denne type muskelfiber benytter sig mest af den anaerobe energiomsætning. Type II fibrene kan yderligere inddeles i type IIa og type IIx fibre.

4.
De fleste mennesker har 40-70 % røde fibre, mens resten er type IIa og IIx. At blive rigtig god i en bestemt idræt er i høj grad genetisk betinget. Ved træning kan man til en vis grad påvirke type IIa fibre til at blive mere udholdende, men man kan aldrig få type I fibre til hurtigt at udvikle kraft.

Ord betydning:

Myoglobin, er det molekyle, som overtager ilten fra hæmoglobin og binder den ude i musklerne.

Hæmoglobin, er et protein som kun findes i de røde blodlegemer.

Kapillærer, er de mindste blodårer.

Aerobt arbejde, er muskelarbejde hvor der kræves ilt til at fremskaffe energi.

Anaerobe energiomsætning, betyder energifrembringelse uden ilt.